Anmeldelser
Forfatteroversigt
Litteraturpriser

Nyt

Anmeld bøger
Sådan gør du
Anmelderne

Konkurrencer

Om Bogrummet.dk
Støtteforeningen
Kontakt
 

 
Brugernavn:
Password:
      
 

Site Meter

  
 
I SISTERBRANDT
Alberte Winding
 
Barbara Tristan Møllers svære begyndelser
Politikens Forlag, udg. 2010, 156 sider
 
Anmeldt af: Christina Andersen
 
Barbara er kæreste med 'smukke Nabo'. Hun har ikke rigtig lyst til det der sex, men det har Nabo. Barbara roder rundt i tankerne. Hvad skal man med sex, brødre og underlige fætre, der pludselig flytter ind? Og hvad gør man når man i grunden føler sig forkert og far får konstateret prostatakræft, lige når ens mor er flyttet hjem igen og alt skulle til at være helt ro på og mor, far og børn?

"Barbara Tristan Møllers svære begyndelser" er en varm, humoristisk og rendyrket tøsebog. Vi springer lige ind bag panden på 16-årige Barbara, hvor det kører rundt med tanker om kærester, sex, forældre, venner, hvem-er-jeg. Alt det man tænker over når man er 16, uden at fange, at de andre på 16 har det på samme måde og at det derfor er helt normalt.
Alberte Winding skriver om et pigeliv så man er på Barbaras side hele vejen. Barbara er ung og forvirret. Folk omkring hende ønsker ting af hende, som hun ikke engang ved, hvad hun selv synes om.

"Når man ringer op til kommunen, har de et meget udviklet telefonomstillingssystem. Respekt! Jeg har talt med fire forskellige, eller de har talt mig videre til hinanden, i små korte sætninger, og den femte jeg talte med, var den første. Jeg er ikke helt sikker på, hvad vi snakkede om, men jeg forstår, at jeg ikke kan få nogen penge. Jeg kan godt få SU, men kun den laveste, hjemmeboende takst. Selvom jeg er udeboende. Ja, sagde de, men det er jo ikke statens skyld, at du flytter. I PRINCIPPET (absolut yndlings hadeudtryk) kan jeg sagtens blive boende hjemme. De kender godt nok ikke min familie, det er tydeligt."

"Barbara Tristan Møllers svære begyndelser" er en selvstændig fortsættelse til "Barbara Tristan Møllers hemmelige dagbog". Lige som den første bog om Barbara, handler denne her om at man skal prøve at finde ud af hvad man har lyst til - og så finde modet til at gøre det. Også selvom det kan være svært at acceptere at man egentlig ikke har lyst til Nabo, selvom han er ufattelig lækker.

Originaltitel: Barbara Tristan Møllers svære begyndelser
 
Lagt på Bogrummet: 14-01-2012
 
 SØG I BOGRUMMET  
 
Titel  Forfatter
 

  NYE ANMELDELSER  
  Bent Haller 
 Indtil sommeren er forbi  
 
  Lotte Malene Ruby 
 Den anden Kamille - en ukærlighedshistorie  (ungdomsbog)  
 
  Alexander Söderberg 
 Den andalusiske ven  
 
  Sebastian Fitzek 
 Sjæleknuseren  
 
  Gert Nygårdshaug 
 Kimære  
 
  Judith Schalansky 
 Giraffens hals  
 
  Hanne Bech Hansen 
 Lasten