Anmeldelser
Forfatteroversigt
Litteraturpriser

Nyt fra redaktionen

Anmeld en bog
Sådan gør du
Anmelderne

Hvad er Bogrummet.dk
Tak til
Links

Konkurrencer
Støt dit Bogrum
Kontakt Bogrummet.dk
 

 
Brugernavn:
Password:
      
 

Site Meter

  
 
Omslag: Arne Ungermann
Jørn Riel
 
Satans til Higginbottom
Lademann, udg. 0, 240 sider
 
Anmeldt af: susannethrige
 
Langt ude på havene plutrer S/S Mongolia af sted, med sine 4 graders slagside og blakkede skibsside/fortid. Den mildest talt multikulturelle besætning lever sit daglige liv bestående af små og store selvskabte glæder og konflikter, og det med største selvfølgelighed.

Skibets kaptajn er Albert Dawson (europæisk miks med kraftigt indslag af Borreby-typen), og han bestyrer med usvigelig vilje skibet udenom alle former for hårdt arbejde og lignende problemer. Men han får alligevel et problem, da en anpartshaver i selskabet Dawson Line dør, og som hævnakt har testamenteret selskabet til Miss Mary Hooper (typisk engelsk type). Det ikke just sprudlende fragtselskab er ment som irritationsfaktor og konkursårsag for Mary Hooper, men arvingen er en håndfast dame, og hun sender sin blege, pæreformede London-advokat Mr. Higginbottom ud for at inspicere arven. Og dermed møder vi bogens egentlige hovedperson!

Mr. Higginbottom er en skrøbelig, detaljebevidst lille mand, hvis eneste ”afvigelse” er at han har en stor kærlighed for at pusle med automobiler. Denne trang holdes dog naturligvis skjult. Nu drager han med ængstelse ud på sin første rejse udenfor London, og det bliver starten på den allerstørste modvilje mod nogensinde at vende tilbage. Han stifter bekendtskab med arrak og tømmermænd, en godt gemt opfindertrang, forhandlingsevne og diplomatisk sans, potens og sit livs Mother China. Og alt sammen uden at mærke noget til sine sarte mandler!

Hvis man har lyst til at læse en livsglad historie, så er denne et sikkert valg. Der er en utrolig hjertevarme i bogen, og de dejlige illustrationer af Arne Ungermann understreger den. Hvor er det dejligt at læse om en blodfattig advokats forvandling til ”en fin, lille mand, der kan ordne både det ene og det andet”!


 
Lagt på Bogrummet: 02-10-2004
 
 SØG I BOGRUMMET  
 
Titel  Forfatter
 

  NYE ANMELDELSER  
  Lauren Weisberger 
 Jagten på Harry Winston  
 
  Helene Th. Svolgart 
 Livets barske lektie  
 
  Mary Higgins Clark 
 Tag mit hjerte  
 
  Margit Sandemo 
 Sagaen om Isfolket 44: Den onde dag  
 
  Leif Panduro 
 Louises hus  (tv-spil)  
 
  Alan Bradley 
 Flavia de Luce og Hævneren fra Ulster  
 
  Bjarne Reuter 
 Det forkerte barn  (novelle)