Anmeldelser
Forfatteroversigt
Litteraturpriser

Nyt

Anmeld bøger
Sådan gør du
Anmelderne

Konkurrencer

Om Bogrummet.dk
Støtteforeningen
Kontakt
 

 
Brugernavn:
Password:
      
 

Site Meter

  
 
Omslag: Imperiet, Harvey Macaulay
Johan Theorin
 
Sankt Psyko
Politikens Forlag, udg. 2012, 415 sider
 
Anmeldt af: Marie Mærsk
 
Jan er pædagog og har fået et vikariat i en børnehave. Det er dog ikke en helt almindelig børnehave, idet den er tilknyttet det psykiatriske hospital Sankt Patricia, hvor børnenes far eller mor er indlagt. Ved at gå i børnehave tæt på forældrene, håber man på, at børnene får den tilstrækkelige forældrekontakt, og at der derved ikke går for lang tid mellem hvert besøg. Jan får også som opgave at fragte børnene til besøget på den sikrede afdeling, dog ser han aldrig de indsatte, hvilket ærgrer ham meget. Jan er nemlig meget interesseret i hospitalet, og på en af hans første nattevagter i børnehave (som har døgnåben for enkelte af børnene) begynder han at udforske de hemmelige gange, der forbinder børnehaven med hospitalet. Det går dog hurtigt op for Jan, at der er andre, der besøger de hemmelige gange. Men er det bare en plejer, der tager sig en pause eller en indsat på flugt? Det går ligeledes langsomt op for læseren, at Jan ikke har helt rent mel i posen. Hans interesse for stedet er mere end tilfældig. Han er nemlig sikker på, at en bestemt person er indlagt på hospitalet. Og denne person vil Jan meget gerne i kontakt med igen. Det kommer også frem, at Jan selv har haft psykiatriske problemer i ungdommen, og nå ja sidst men ikke mindst, har han vist glemt at fortælle sin nye arbejdsgiver om dengang, han som ung pædagogmedhjælper var i skoven med en gruppe børn og kom hjem med et barn for lidt.

Theorin er en fremragende forfatter. Handlingen springer frem og tilbage i tiden, og billedet af historien ændres konstant. I starten virker det som om, bogen handler om pædofili, og jeg var tæt på at lægge den fra mig igen. Men der afsløres hele tiden nye lag af den yderst komplekse hovedperson Jan, hvilket gøres på en fornem måde. "Sankt Psyko" er en virkelig god krimi, med et konstant højt spændingsniveau samt med et strejf af mystik. Jan sætter alt på spil for at opsøge en person fra fortiden, men udfaldet viser sig at være særdeles anderledes end han forventede. 4 store stjerner.

Originaltitel: Sankta Psyko
 
Lagt på Bogrummet: 13-06-2012
 
 
Andre anmeldelser af denne bog:
 
Hilligsø, d. 26-12-2012
 SØG I BOGRUMMET  
 
Titel  Forfatter
 

  NYE ANMELDELSER  
  Naja Marie Aidt 
 Bavian  (noveller)  
 
  Anette Vinter Jensen 
 Astas himmel  (billedbog)  
 
  Elliot Perlman 
 Seven Types of Ambiguity  
 
  Kami Garcia 
 Beautiful Creatures: Stormvind  (fantasy)  
 
  Faye Kellerman 
 Gun games  
 
  Bent Haller 
 Indtil sommeren er forbi  
 
  Lotte Malene Ruby 
 Den anden Kamille - en ukærlighedshistorie  (ungdomsbog)