Anmeldelser
Forfatteroversigt
Litteraturpriser

Nyt

Anmeld bøger
Sådan gør du
Anmelderne

Konkurrencer

Om Bogrummet.dk
Støtteforeningen
Kontakt
 

 
Brugernavn:
Password:
      
 

Site Meter




  
 

H. Rider Haggard
 
Kong Salomons miner
Samlerens Forlag, udg. 0, 203 sider
 
Anmeldt af: sh!
 
Der er ingen tvivl - Tolkien har også læst denne fremragende bog. ”Kong Salomons Miner” er eventyrlig, typisk engelsk og for en bog skrevet i 1885, er den ret nuanceret i sin fremstilling af den hvide mand i det sorte Afrika.

Hovedpersonen og fortælleren Allan Quatermain skal lede Sir Henry og hans ven Mr. Good ind i kukuanernes land. Der skal de finde Sir Henry’s forsvundne bror og Kong Salomons miner som skulle være spækket med de vildeste diamanter. Ud over den noble Good med sit monokel og den ’bredskuldrede og sværlemmede’ Sir Henry, ledsages de af Umbopa, ’en meget høj, smukt bygget og køn mand, meget lys af en zulu at være og omkring ved tredive års alderen’. Quatermain selv ernærer sig som elefantjæger i Sydafrika, og er selvfølgelig noget i retning af en levende legende.

Det korte af det lange er at de skal igennem alle mulige strabadser, men det særligt interessante ved bogen er at der står Ringenes Herre malet henover bogens sider. Først og fremmest har vi ’vandreren’ Umbopa. Som Tolkiens Aragorn, viser den stolte og mystiske Umbopa sig at være Ignosi, kukuanernes forsvundne og retmæssige konge.

Dernæst har vi selskabets mest luskede modstander, Gagool. ’Væsenet’ Gagool beskrives som en ’sammenfalden og vissen abeskikkelse’.

”…og den visne abeskikkelse krøb på alle fire hen i skyggen af hytten, hvor den kastede sig ned.”

Den onde Gagool (som i øvrigt er en kvinde) er ekstremt uhyggelig gammel og hun viser sig præcis som Tolkiens Gollum at være vores helte til uvurderlig hjælp – og ikke til at stole på. Eksemplerne på at den gode J.R.R. har lånt, er legio.

Der slåsses meget og storslået i Haggards bog og den er i vid udstrækning en bog for friske drenge i alle aldre.

Originaltitel: King Solomon's Mines
 
Lagt på Bogrummet: 21-11-2003
 
 SØG I BOGRUMMET  
 
Titel  Forfatter
 

  NYE ANMELDELSER  
  Eric Ambler 
 Rejse i frygt  
 
  Daniyal Mueenuddin 
 Andre steder, andre drømme  (noveller)  
 
  Wolfgang Herrndorf 
 Tjick  
 
  Peter Bogason 
 Family  
 
  Jonathan Safran Foer 
 Alt bliver oplyst  
 
  Christian Mørk 
 De forhadte  
 
  Morten Chemnitz 
 Inden april  (digte)